6. oktober 2024

Repair Café InSide genåbner igen på lørdag

Lørdag d. 19. februar er der igen mulighed for at få repareret ting og sager i InSide

De frivillige i Repair Café InSide har ikke været samlet siden november, men nu, hvor coronarestriktionerne er væk, tilbyder de igen deres kunnen til alle der har noget, der trænger til reparation.

Konceptet er enkelt – har man noget der er i stykker men for godt til at blive smidt væk, kan man kigge forbi Repair Cafeen i værkstederne i kulturhuset InSide mellem kl. 10 og 12. Så vil de fingernemme fiksere se, om de kan give tingene nyt liv.

Cafeen opstod i efteråret 2021 og har fået en flyvende start, og den store gruppe frivillige har allerede repareret lidt af hvert. Der har været både støvsugere, røremaskiner, stereoanlæg, jeans, udklædningstøj og lamper igennem hænderne på de frivillige, og de er klar til flere udfordringer.

Repair Café InSide er en del af Repair Café Danmark, som er en non-profit forening, hvis formål er at reparere ting og sager i repair cafeer og derved reducere affald, ændre forbrugsmønstre og skabe viden om og lyst til grøn omstilling. Man kan følge Repair Café InSide på Facebook og der holde sig orienteret om åbningstider m.v.

Foto: InSide Hammel
Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler