18. april 2025

Så går det løs til årets Hammel Hestemarked

Heste er der ikke mange af længere på Hammel Hestemarked, men til gengæld er der en helt masse andet, og efter et års fravær, er det traditionsrige marked klar igen, og at dømme ud fra programmet, så venter der publikummet nogle gode og festlige dage.

Torsdag går det løs, og traditionen tro, så lægges der ud med Frijsenborgløbet, hvor det er muligt at løbe både fem og ti km. Det starter ud med børneløb klokken 18.15, hvorefter det er de voksnes tur fra klokken 19.

Klokken 19.30 er der Hestemarkedsbanko i Fællessalen i InSide, hvor man bare møder op. Dørene åbnes klokken 18, og arrangementet slutter klokken 22. Lige tids nok til, at man kan komme ned og høre John Mogensen Live der starter klokken 21 og kører på helt indtil midnat. Midt i mellem det hele holder Nils Borring åbningstale klokken 20.15 på Festpladsen.

Fredag, lørdag og søndag er der også masser af aktivitet, men mere om det i morgen her på ByensNyt. Kan du ikke vente på det, kan hele programmet ses lige her

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler