4. oktober 2024

Tagdækkervej Musikfestival er klar til ny fest på lørdag

På lørdag afholdes der igen Tagdækkervej Musikfestival, som er Danmarks eneste festival for personer med senhjerneskader. Festivalen foregår fra 10-16.30, og der er lagt op til en festlig lørdag.

Tagdækkervej i Hammel er et tilbud til personer med senhjerneskade, hvor der i alt er 24 lejligheder, og de arrangerer igen i år det de selv kalder Danmarks mest rørende festival. Festivalen bliver afholdt på parkeringspladsen, og udover en masse god musik, herunder 80´er legenderne MC Einar, så er der også et marked med diverse håndværk, lækre specialiteter og meget mere samt et loppemarked, hvor der bliver masser af genbrugsguld at gå efter.

Sidste år optrådte Julie Berthelsen blandt andet. Foto: Mads Blume Jakobsgaard

Der er selvfølgelig også mulighed for at købe kolde drikkevarer, herunder store fadøl som vel hører sig til en festival, og så bliver der også tændt op i grillen, hvorfra der grilles frankfurter og bøffer.

Det hele starter klokken 10 og slutter 16.30, og det koster blot 100 kroner, og man kan både betale kontant eller med MobilPay ved indgangen. Børn under 12 samt ledsagere kommer gratis ind. Festivalen er for alle, så man behøver ikke at have tilknytning til Tagdækkervej, for at deltage.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler