Godt 100 veteranbiler indtog søndag formiddag Østergade i Hammel, og det havde lokket mange mennesker ned i byen. Bilerne var en del af Aros Karavanen, og startede igen i år ud i Hammel, hvorefter de fortsatte ud i sommerlandet, med stop ved Energimuseet ved Tange Sø, og slutter af senere i dag i Aarhus.
Det er Aros Forsikring, der sammen med Historisk Motorsport Danmark, der står bag arrangementet, der igen i år startede i Hammel, takket være Hammel GF, hvor Aros Forsikring er hovedsponsor. Alle biler har betalt et startgebyr for at være med, og pengene herfra går til børn og unge i netop Hammel GF, der ikke har økonomiske ressourcer til at deltage i stævner med overnatning.
Efter godt to timers ophold i Hammel, hvor der var masser af begejstrede borgere der beundrede bilerne og fik nogle gode snakke med bilejerne, begav bilerne sig videre. Først mod Pøt Mølle, og herefter Tange Sø, for til slut at køre gennem Hinnerup og ende i Aarhus.