25. januar 2025

Favrskov Erhverv markerede det nye år med nytårskur

Tirsdag eftermiddag havde Favrskov Erhverv inviteret til nytårskur i Kulturhuset Sløjfen, og det havde mange af foreningens medlemmer valgt at takke ja til.

Favrskov Erhverv er en medlemsforening, der har til formål at bakke op om erhvervslivet i Favrskov Kommune i tæt samarbejde med kommunen. Foreningen afholder hvert år nytårskur, men i år var første gang i et stykke tid, grundet tidligere års corona restriktioner.

Godt 70 var mødt op, hvor de hørte formand Kent Jeppesen, erhvervschef Jørgen Schytter og borgmester Lars Storgaard fortælle lidt om det forgangne år samt lidt om, hvad der venter i 2023.

Til sidst gav Philipp Schröder, der er økonom på Aarhus Universitet og medlem af repræsentantskabet i Nationalbanken, et brush-up på den økonomiske situation anno 2023. Et knapt så munter budskab, der dog blev leveret på en munter og skarp måde, og som også efterlod deltagerne i en forvisning om, at nok bliver 2023 ikke nogen dans på roser, men dansk økonomi står et stærkt sted. Derfor mente Schröder også, at vi allerede i slutningen af året vil se positive tegn samlet set.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler