26. januar 2022

Borring: Man vinder valget på seriøst arbejde

Om præcis en uge skal vi til stemmeurnerne, når der er valg til byrådet i Favrskov Kommune, og en af dem der kender spillet og har været med i mange år, er borgmester Nils Borring, der er klar til at sætte de sidste kræfter ind med en tætpakket kalender.

Nils Borring stiller op for Socialdemokratiet, og han går efter sin fjerde periode som borgmester i Favrskov Kommune, og ligner lige nu et ganske godt bud på den titel, hvor dog også Birgit Liin fra Venstre og Lars Storgaard fra Konservative har budt ind på posten.

“Dagsformen er kanon og nu skal vi ud og give den gas i de sidste dage inden valget. Jeg har det dog sådan, at vi skal jo ikke ud og vinde valg med en masse gyldne løfter og læserbreve de sidste tre-fire uger, man vinder valget på seriøst arbejde i de fire mellemliggende år, og så kan vælgerne jo bedømme, om det er godt nok. Det med løfter, det er en gratis omgang, fordi dem der er repræsenteret i byrådet nu ved, at det bliver svært at indfri efterfølgende”, lyder det fra Nils Borring efter juletræstænding i Hadsten i søndags.

Socialdemokratiet stiller op med 15 kandidater til valget, hvilket er en anelse lavere end ved tidligere valg, men mens kvantiteten måske er lavere, så er kvaliteten, i følge Nils Borring, væsentligt højere i år.

“15 på vores liste er lavt, i forhold til, hvad vi plejer, men til gengæld er det første gang jeg har så stærkt et hold, hvor jeg håber at alle 15 bliver valgt ind, fordi de kommer allesammen med noget godt, samtidig med at vi også har formået at få tiltrukket flere unge kandidater, blandt andet Kristoffer Merrild der bliver 30 år på tirsdag”, fortæller borgmesteren, der har kalenderen fyldt med arrangementer frem mod valgdagen den 16. november.

Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler

Vejret i 8450

Hammel
overcast clouds
6.4 ° C
7 °
5.7 °
85 %
8kmh
95 %
ons
6 °
tors
8 °
fre
4 °
lør
10 °
søn
5 °