27. juli 2024

Nu kan der brevstemmes på Hammel Bibliotek

Fra og med i dag, kan der brevstemmes til kommunal- og regionsrådvalget den 16. november, helt frem til 12. november.

Du skal huske at medbringe legitimation – eksempelvis sundhedskort, kørekort, pas, eller valgkort, som du dog først modtager cirka syv dage før valget, skriver Favrskov Kommune på deres hjemmeside.

Det vil også være muligt at brevstemme til ældrerådet i Favrskov på de nævnte brevstemmesteder. 

Hjælpemidler 

På alle brevstemmesteder er der sorte filtpenne til afkrydsning på stemmesedlen og en ikke-håndholdt lup, der kan forstørre tekst til mindst firedobbelt størrelse. Der er plads til at afkrydse stemmesedlen under luppen.

Vær opmærksom på, at der kun kan brevstemmes i den bemandede åbningstid på Hammel Bibliotek. Man kan også vælge et af kommunens andre biblioteker eller Borgerservice i Hinnerup. Se mere om disse åbningstider på kommunens hjemmeside.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler