28. oktober 2021

Anne Hjernøe gæster InSide til oktober

Den kendte kogebogsforfatter og tv-kok holder foredrag om madglæde, smagsoptimering og vægttab.

Den 5. oktober gæster Anne Hjernøe kulturhuset InSide i Hammel, hvor Favrskov Bibliotekerne har inviteret hende til at dele ud af sin viden og sine erfaringer i et inspirerende foredrag.

Anne Hjernøe er topaktuel i DR’s ”Anne og Anders i Norden”, hvor hun sammen med sin faste tv-makker Anders Agger besøger og smager sig rundt i Norden.


Anne Hjernøe har arbejdet med mad på mange niveauer gennem de sidste mange år. Hun har udgivet et hav af kogebøger og opskrifter om bl.a. grøn mad, børnemad, syltning, tapas, mad mod kræft, og det gælder for alt fra Anne Hjernøes hånd, at der ikke er tale om løftede pegefingre, men snarere motivation og gode håndgribelige råd til en sundere hverdag.

Hendes seneste udgivelse er ”Spis dig stærk, let og mæt” som følger op på bestselleren ”Stærk, let og mæt” fra 2018 med flere opskrifter og råd til madlavning og vægttab, baseret på forfatterens egne erfaringer.


Anne Hjernøe er uddannet indenfor socialpædagogik, journalistik, medier, kommunikation og formidling. Hun arbejder som kogebogsforfatter, tv-kok og fødevareudvikler, samt som konsulent indenfor fødevarebranchen.

Foredraget finder sted tirsdag d. 5. oktober kl. 19 i InSide, og man kan købe billet på favrskovbib.dk og ved indgangen. Café InSide er klar med et godt tilbud på en let anretning inden foredraget. Se mere på cafeens Facebook.

Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler

Vejret i 8450

Hammel
broken clouds
13.6 ° C
15.4 °
12.2 °
78 %
5.9kmh
72 %
tors
13 °
fre
14 °
lør
13 °
søn
13 °
man
12 °