29. marts 2024

Den Gamle Sangskat i julestemning

Musikalsk trio med Sara Grabow serverer swingende juleklassikere og livskraftige evergreens i Hammel.

Trioen Den Gamle Sangskat har eksisteret i snart ti år og har charmeret publikum over hele landet med deres friske arrangementer, lækre vokalarbejde og store musikalitet. Torsdag den 25. november besøger de InSide i Hammel og sætter gang i julestemningen.

De tre kvinder, Sara Grabow, som også er kendt for sin egen musik og i øvrigt er datter af musikeren Sebastian, Martine Madsen og Eva Skipper spiller ukulele, kontrabas og guitar og synger tre-stemmige vokalarrangementer af populærmusik gennem tiderne fra ”Glemmer du” til ”Dansevise” og ”Mister Sandman” i egen dansk oversættelse.

Ved koncerten i InSide er der bl.a. jul på programmet, så man kan glæde sig til ”Jeg så julemanden kysse mor” og andre julede evergreens som er med på trioens julealbum ”Jul med Den Gamle Sangskat”, der udkom i 2020.

Det er torsdag d. 25. november kl. 19.30 man kan opleve de tre musikalske kvinder i Hammel. Læs mere om koncerten og billetsalg på hammelkulturhus.dk eller favrskovbib.dk.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler