Det sidste halvandet år har der ikke været fællessang på programmet i kulturhuset i Hammel. Men nu tillader coronasituationen igen fællessang, og korleder Vibeke Hansen sidder klar ved det nystemte klaver i Fællessalen, som igen er blevet ledig efter at have fungeret som testcenter i en lang periode.
Der skal synges fra de nye højskolesangbøger, som InSide erhvervede sig med et fornemt tilskud fra Sparekassen Kronjylland i 2020, og de sangglade deltagere får også fornøjelsen af salens helt nye møbler, så det bliver på alle måder en genstart for fællessangen i InSide.
Det er kl. 10-11 den første tirsdag i måneden, altså første gang 7. september, der skal synges, og der kræves ikke tilmelding til arrangementet.













