Siden december har Fotorama, præcis som alle andre biografer i landet, været lukket grundet restriktioner i forbindelse med den stigende smitte med Covid-19. De restriktioner ophæves fra på søndag, hvorefter der igen kan nydes film i mørket på det store lærred.
Fotorama oplyser på deres facebookside, at de glæder sig til at slå dørene op igen, og starter ud med at vise “Spiderman – No way home”. Den spiller søndag klokken 15 og 19, mens den ugen efter vises alle dage klokken 19.