Seks spændende foredrag, der sendes direkte fra Søauditoriet på Aarhus Universitet, venter i forårssæsonen af naturvidenskablige foredrag, og de vises alle sammen i Fotorama med start fra tirsdag aften.
I sidste sæson var der i gennemsnit omkring 60 tilhørere til foredragene, der sendes fra Søauditoriet på Århus Universitet. Det er ganske gratis af deltage og det starter klokken 19 og forventes afsluttet klokken 21.
Første foredrag handler om Grønlands indlandsis. Hør om hvad boringer ned i Grønlands indlandsis fortæller os om klimaet, skovafbrænding, vulkanudbrud m.m. i historisk og forhistorisk tid. De dybeste boringer ned i mere end 100.000 år gammel is giver viden om hvor meget havspejlet vil stige i fremtiden.
Her i foråret forelæses der af de dygtige forskere om følgende emner:
28.2. Hvad Grønlands indlandsis lærer os
7.3. Det er bare en virus
21.3. Kaffe
28.3. Stjernernes vilde liv
18.4. Fremtidens RNA-medicin
25.4. Myrer
