Den store sal i Kulturhus InSide var godt fyldt, da den kendte sundhedsekspert og ernæringsterapeut, Frede Damgaard, holdt foredrag onsdag aften om antiinflamotorisk kost.
Frede Damgaard bliver af mange betragtet som lidt at en pioner på sundhedsscenen, og derfor var det heller ikke svært at tiltrække over 100 gæster til hans foredrag, hvor der blev startet ud med en lækker salatbowle inden foredraget gik i gang.
Det var Birthe Randklit der havde lokket Frede Damgaard til Hammel, og de to kunne afsløre, at Frede Damgaard gæster Hammel tre gange mere i løbet af i år og 2023. Der var også lækre goodiebags til deltagerne, hvor især lokale virksomheder havde været søde til at donere en masse gode sager.
“Det har været helt fantastisk at mærke den opbakning til foredraget, og derfor er jeg også ekstra glad for, at vi nu kan præsentere tre foredrag mere med Frede. Et i efteråret, og to i starten af 2023. Det bliver bare så godt, og det kan folk i Hammel og omegn godt glæde sig til. Onsdag var det ikke blot folk fra Hammel der var med, men også folk fra Aarhus og sågar Horsens havde fundet vej, hvilket fortæller lidt om, at Frede Damgaard er en, man gerne vil køre efter”, fortæller Birthe Randklit.
De tre kommende foredrag har fået følgende overskrifter, og i løbet af den kommende tid, kommer der meget mere info, lover Birthe.
26-10-2022
kvindebalance ( og mænd), og ernæringstrappen fra fosterdannelse.
25-1–2023
Nytårsmål – fedtopløslig kost – din tarm i balance
26-4-2023
Gigt – knogleskørhed – fibromyallergi.