27. juli 2024

Fristende forårskoncert med Kristian Lilholt og band i vente

Torsdag den 21. april er der igen koncert i InSide, når sangskriver, komponist, musiker og producer Kristian Lilholt indtager scenen i kulturhuset, og der er allerede godt gang i billetsalget.

Kristian Lilholts kunstneriske kartotek og musikalske virke er imponerende. Med sin fine fornemmelse for at skabe iørefaldende og nærværende musik, står han bag en stribe albums og en uendelig række af koncerter. Det er koncerter af meget forskellig karakter. Nogle på store scener og nogle på unikke venues, nogle traditionelle koncerter og andre mere eventprægede musikoplevelser. Bl.a. har Kristian Lilholt de senere år præsenteret koncerten ”Det fuldendte LAND”, der kombinerer musik, billedkunst og film, ligesom han lejlighedsvis kan opleves med liggestolskoncerterne ”Kur uden ord” med instrumentalmusik.

I InSide er der en traditionel koncert i vente med numre fra det kæmpestore bagkatalog, og her bakkes Kristian Lilholt bakkes op af Tine Lilholt, Frede Panduro og Lasse Jørgensen. 

Ved siden af eget repertoire var Kristian Lilholt med i broderen Lars Lilholts band i 22 år. I dag er det hans egne sange og instrumentalnumre der bringer ham landet rundt med sine koncertkoncepter til en dedikeret publikumsskare. Hans musikalske bredde og særlige evne til at formidle musikkens mangfoldige verden lover en stor musikalsk oplevelse torsdag d. 21. april kl. 19.30.

Man kan købe billet til koncerten på hammelkulturhus.dk eller favrskovbib.dk og på Favrskov Bibliotekerne.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler