For lidt over en uge siden, fik landets biografer lov til at åbne igen, og efter en uge, hvor Fotorama lige skulle få styr på programmet, og derfor kun viste en enkelt film, Spiderman, så er der lukket noget mere op for sluserne i denne uge.
Således vises der tre film i denne uge, og der er lidt for enhver smag. I aften og frem til onsdag vises “Spiderman – no way home” klokken 19, hvorefter det danske komedie-drama, “Tag min hånd”, med navne som Mille Dinesen, Ulrich Thomsen og Mia Lyhne tager over torsdag. Filmen vises resten af ugen klokken 19.30.
Der er også film for det yngre segment, når “Syng 2”, der er en animationsfilm, vises lørdag og søndag klokken 15.00.