25. januar 2025

Hammel Hestemarked holder flyttedag

Det traditionsrige Hammel Hestemarked, holder flyttedag fra 2021, efter det siden i 1972 har været afholdt i den weekend, hvor første lørdag faldt i september måned. Det har betydet at Hestemarked nogen gange har været i uge 35 og andre gange i uge 36.

Ofte har det haft den konsekvens, at hestemarkedet har ligget på samme tid som andre markeder, blandt andre Brønderslev Marked, og det har betydet at vi har skullet ”sloges” om kræmmerne, og om de bedste tivoliforlystelser, da de har skullet dække begge markedet.

”Det har i flere år været et stort ønske for både Tivoli og vores kræmmere, at vi flytter vores marked til fast at ligge i uge 36”, fortæller formand Per Bøving, og fortsætter:

“I det kræmmerne ca. hvert andet år skal vælge mellem os og Brønderslev, og selvom vi er kommet rimelig stærk ud af den kamp, vil vi hellere afholde markedet i en periode, hvor vi får fyldt markedspladsen helt op hvert år, og får Pariserhjul og de bedste forlystelser til Hammel. Vi har i de senere år også oplevet, at nogen var i tvivl om hvornår vores marked bliver afholdt, når 1. september. f.eks. var en søndag. Nu kommer vi ud over det, ved fast at ligge med start torsdag i uge 36, dvs. at markedet i 2021, kommer til at ligge fra torsdag d. 9. sep. til søndag d. 12. sep.”

Til spørgsmålet om der kommer et marked i 2021, svarer Per smilende,” at det er han og Styregruppen temmelig sikre på, da der jo er rigtig lang tid til september, og vi har i Hammel Hestemarked altid ja hatten på; så ja –  vi kommer med det bedste og fedeste marked i mandsminde i 2021”, slutter en fortrøstningsfuld formand. 

Fakta: Hammel Hestemarked besøges årligt af op mod 50.000 gæster og er Favrskovs største event. Der er normalt over 200 kræmmere, Nordic Tivolipark, 2 fest telte og så benyttes Arenaen til de store fester, med bands og underholdning. De seneste år er den nye festplads og kapsejlads blevet et kæmpe trækplaster. 

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler