17. februar 2025

Har du lyst til at tale med om parforhold?

Det har du mulighed for onsdag d. 2. oktober, når der bliver afholdt samtalecafé om parforhold på Hammel Bibliotek.

Taler vi nogensinde med andre om hvordan det går med vores parforhold? Er det noget, vi tænker over og sammenligner os selv med, når vi ser film, serier eller læser en bog?

I hvert fald kan man finde mange eksempler på både gode og mindre heldige parforhold i litteraturen – og et af de steder er hos forfatter Lotte Garbers. Hun gæster Hammel Bibliotek onsdag d. 2. oktober, hvor hun sammen med sexolog Sara Skaarup kulegraver sine hovedpersoners forhold, og dykker ned i terapirummet. Det skal vi bruge som udgangspunkt til samtaler omkring bordene, hvor det både vil være muligt at stille spørgsmål til forfatteren og sexologen, samt diskutere egne eller andres parforhold. 

Det bliver muligt at indgå i samtalerne i det omfang man har lyst, og biblioteket sørger for de bedste betingelser for gode snakke.

Lotte Garbers er bl.a. forfatter til romanen ’Løbeklubben i Saudi’, der blev et stort hit i 2020 og har haft over 100 udlån hos Favrskov Bibliotekerne. Sara Skaarup er udover at være sexolog også forfatter til ’Lyserøde luftkasteller’ – en selvhjælpsbog til kvinder, der lader romantiske dagdrømme styre deres liv og forhindrer dem i at få et kærlighedsforhold i den virkelige verden.

Læs mere og bestil billet på favrskovbib.dk

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler