Vi må heldigvis mødes flere og personer nu, og det betyder også, at arrangementerne lige så stille og roligt begynder at dukke op, både udenfor og indenfor.
På lørdag har du mulighed for, at komme til at lære mere om fugle og deres stemmer, når Favrskov Kommune arrangerer “Fuglestemmetur for begyndere”. Det er kommunens naturvejleder, Vibe Søndergaard, der arrangerer turen, og hun skriver følgende omkring turen på kommunens facebookside:
“Vi går langsomt, stille og lytter. Sammen prøver vi at sætte navn på fuglene vi hører. Undervejs vil jeg fortælle lidt om de fugle vi oplever. Igen i år har jeg inviteret Christian Bøggild med som backup han er erfaren fuglekikker og hjælper med de mere sjældne stemmer. Medbring dit bedste humør, kikkert og en kop kaffe”.
Turen starter klokken 08.00 tæt på Hammel, og man får det præcise mødested at vide, når man tilmelder sig, hvilket man kan gøre via dette link. Det er gratis at deltage, og der er 30 pladser, så man skal nok ikke vente alt for lang tid, med at tilmelde sig.
Flere info vsje@favrskov.dk eller tlf. 30583388.