23. oktober 2024

Kom til højtlæsning i skumringstimen på Hammel Bibliotek

På samme tidspunkt, på mere end 2000 biblioteker i hele Norden og i de Baltiske lande, slukkes det elektriske lys og stearinlysene tændes, og så læses der højt af de samme historier. 

Nordisk Litteraturuge 2022 inviterer os til at læse højt om temaet Natur i Norden.

Kærlighed til den nordiske natur er noget, der gennemsyrer vores kultur og indtager en stor plads i de nordiske fortællinger og i den litterære tradition. Den nordiske natur forener os ikke kun, den fortæller os også noget om den mangfoldighed og rigdom, der findes i vores mørke hjørne af Jorden. Tilgangen mellem natur og menneske er central i årets højtlæsningsbog.

I år vil voksne læsere nyde bogen Åleevangeliet: Historien om verdens mest gådefulde fisk af den svenske forfatter Patrik Svensson. Åleevangeliet er en bog om, hvordan ålen bringer en søn og hans far sammen, og hvordan ålens mysterium kan sammenlignes med menneskets. Det er en historie om oprindelse, skæbne, hvordan livet skal leves, og den uundgåelige og uhåndterlige død.
 

“Elven repræsenterede hans oprindelse, hvad der var velkendt, og hvad han altid vendte tilbage til. Men ålen, der bevægede sig derned i hemmelighed og af og til viste sig for os, den repræsenterede noget andet. Det var snarere en påmindelse om, hvor lidt man trods alt kan vide, om en ål eller et menneske, om hvor man kommer fra, og hvor man skal hen.”

Mød op på Hammel Bibliotek, mandag d. 14. november kl. 19, og hør bibliotekaren læse årets udvalgte historie højt.

Det er gratis, men forhåndstilmelding er nødvendig på favrskovbib.dk eller på et af kommunens biblioteker.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler