25. januar 2025

Mød Anja Loven i Kulturhus InSide

Den 27. februar besøger Anja Lovén Kulturhuset Inside i Hammel og fortæller om sine oplevelser med at drive et børnehjem i Nigeria for såkaldte heksebørn.

Anja Lovén levede et ganske almindeligt liv i Danmark, med fast job, og den tryghed der følger med. Alt det ændrede sig efter en rejse til Afrika. Her blev hun konfronteret med nød og fattigdom, og hvor andre måske ville sukke og beklage, at verden hænger sådan sammen, handlede Anja. 

Hun sagde sit job op, og i dag driver hun hjælpeorganisationen Land of Hope. Hun har også grundlagt et børnehjem for de såkaldte ”heksebørn” i Nigeria, der uden hjælp ender i et ensomt liv på gaden, som de færreste kan overleve. Hekseanklager er et stigende problem og børn bliver oftest syndebukke. 

Anja giver et gribende og respektindgydende foredrag, som starter klokken 19:30. Billetter kan købes på www.favrskovbib.dk

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler