20. juli 2024

Ny Børnekulturfestival ser dagens lys i weekenden

Der bliver i den grad noget at skråle med på, når den nye Børnekulturfestival “Skrål”, får premiere i den kommende weekend i og omkring Kulturhuset InSide i Hammel.

Den 16.-17. juni 2023 inviterer et udvalg af kommunens kulturforeninger og -institutioner Favrskovs børn til et par sjove dage med masser af aktiviteter og oplevelser, når Favrskov Kommunes nye børnekulturfestival SKRÅL går i luften.

Festivalen, der bliver afholdt i og omkring Hammel Inside, vil byde på en masse kom-og-vær-med aktiviteter. Der vil være alt fra workshops med musikskole-lærerne, krea-værksteder af og med billedskolens undervisere, teaterforestillinger med dramaskolens elever, fællessang for både store og små, tryl i lange baner til escape room med bibliotekernes formidlere. På festivalprogrammet er også koncert med Sigurd Barrett og ÆSKEN.

Pressefoto

SKRÅL vil også byde på en hyggelig festivalplads med cirkustelt, børnevenlige foodtrucks, levende Ej-Phone – der spiller live-tik-tok musik, udendørslege på høballer, bål med spejderne, fællesspisning med store og små og masser af fest og ballade.

– Håbet med SKRÅL er at skabe en ny tradition og årligt højdepunkt for kommunens børnekultur og det skal ikke være den pæne slags, hvor man artigt skal sidde ned og synge med – men den slags, hvor alle tager aktiv del i strabadserne, hvor teltdugen rejser sig og der bliver fuld knald på, fortæller Trine Valentin Sølgaard, Afdelingsleder af Kulturhus Sløjfen og en del af SKRÅL-projektgruppen i en pressemeddelelse.

Pressefoto

Program

Fredag d. 16. juni

Kl. 9:30 MiniSKRÅL musik-workshop for de mindste m. musikskolen i cirkusteltet, 0-3 år

Kl. 9:45 “Klods Hans” teater m. Favrskov Dramaskole i store sal, alle
Kl. 10:30 BørneSKRÅL Musik-workshop for de lidt større m. musikskolen i cirkusteltet, 3-6 år
Kl. 10:45 “Klods Hans” teater m. Favrskov Dramaskole i store sal, alle
Kl. 14.00 “Klods Hans” teater m. Favrskov Dramaskole i store sal, alle
Kl. 15.00
• “HCA” teater m. Favrskov Dramaskole i store sal, alle

• Stomp-workshop i cirkusteltet m. musikskolen, 2-9 år

Kl. 16.00 ÆSKEN i cirkusteltet, 2-9 år
Kl. 16:45 Musik i Ej-phonen – ønsk og dans på festivalpladsen, alle
Kl. 17:30 Fællesspisning for børn og voksne, lasagne og salat. Billet er nødvendig, alle

Lørdag d. 17. juni

Kl. 10.00 
• Festivalpladsen åbner med trylleri og ansigtsmaling
• “Uden Filter” teater m. Favrskov Dramaskole, alle
• Krea-aktiviteter i Inside ved Billedskolen i Hammel, alle
• MiniSKRÅL musik-workshop for de mindste på biblioteket m. musikskolen, 0-3
Kl. 10:45 SkoleSKRÅL – Favrskov skolekor synger i cirkusteltet, indskoling
Kl. 11:00 
• “HCA” teater m. Favrskov Dramaskole i store sal, alle
• Escape Room i fællesskabssalen v. biblioteket, alle
Kl. 11:30 Koncert m. Sigurd Barrett i cirkusteltet, indskoling
Kl. 12.00 
• “Uden Filter” teater m. Favrskov Dramaskole i store sal, alle
• Teatersport-workshop for børn i cirkusteltet, alle
Kl. 12.30 Koncert m. Hinnerup Garden i cirkusteltet, alle
Kl. 12:45 Koncert m. ÆSKEN i cirkusteltet, 2-9 år
Kl. 13:15 “HCA” teater m. Favrskov Dramaskole i store sal, 2-9 år
Kl. 13:45 Trylleshow m. Peter Andreas i cirkusteltet, alle
Kl. 14:00 RAP & SKRÅL, workshop for elektronisk musik på biblioteket v. musikskolen, 8-10 år
Kl. 14:30 “Klodshans” teater m. Favrskov Dramaskole i store sal, alle
Kl. 15:00 RAP & SKRÅL, workshop for elektronisk musik på biblioteket v. musikskolen, 8-10 år
Kl. 15:30 “Klodshans” teater m. Favrskov Dramaskole i store sal, alle

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler