Alting har en ende, også for inventaret i InSide, og derfor er der nu investeret i nye borde og stole til Fællessalen i kulturhuset.
Som man kan se på billedet, så er bordene allerede ankommet, mens stolene kommer en af dagene i denne uge. Både borde og stole er købt hos Thorsø Møbler og giver plads til godt 130 personer. Dermed er der så småt skiftet ud i møblementet i det meste af huset, da mødelokalerne fik nye møbler for et par år siden.
InSide er stadig lukket, men man kan fortsat bestille læseposer samt reserveret materiale til afhentning mandag, onsdag og fredag, ligesom det også er muligt, at aflevere bøger, som blev lånt før nedlukningen.
