14. maj 2021

Online-Alsang i Favrskov den 4. maj

I 2020 skulle 75-året for befrielsen have været markeret med store alsangsarrangementer over hele landet. I Favrskov havde en række kulturaktører planlagt fire forskellige arrangementer i Hinnerup, Hadsten, Hammel og Ulstrup, men coronaen spændte ben for det initiativ som for så meget andet.

Her et år efter er der stadig restriktioner i forhold til forsamlinger og i forhold til fællessang, så i år har Favrskov Musikskole og Favrskov Biblioteker og Kulturhuse valgt at gå den digitale vej og inviterer på tirsdag d. 4. maj til online-fællessang foran skærmen derhjemme på et tidspunkt efter eget valg efter kl. 9. Et lærerband fra Favrskov Musikskole tager tre dejlige og elskede sange under kærlig behandling og synger for – resten er op til sangglade borgeres lyst til at synge med. 

Videoen vil man også kunne bruge som akkompagnement til fællessang efterfølgende. En lærke letted, som er den mest kendte sang om besættelsen, er naturligvis på programmet, efterfulgt af I skovens dybe stille ro, og – fra nyere tid – Tøsedrengenes Ud under åben himmel. Musikskolen og kulturhusene er glade for at kunne levere lidt kultur ud til kommunens borgere, men glæder sig endnu mere til normale tider, hvor der igen kan synges fællessang ”live”.

Du finder videoen på Favrskov Musikskoles Youtubekanal fra i morgen, og kan tilmelde dig eventen på deres facebookside, således at du får besked om, når videoen er online

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler

Vejret i 8450

Hammel
overcast clouds
13.3 ° C
13.3 °
13.3 °
87 %
0.9kmh
93 %
fre
16 °
lør
14 °
søn
13 °
man
13 °
tirs
13 °