23. oktober 2024

Oplev Brødrene Løvehjerte i InSide til februar

Lige nu er Kultuhuset InSide I Hammel, lige som meget andet, lukket for besøgende, men forhåbentligt kan de snart åbne op igen, så der atter kan komme liv i huset.

Tirsdag den 16. februar har InSide sammen med Favrskov Bibliotekerne planlagt en forestilling om Brødrene Løvehjerte for alle over 8 år. Det er klokken 14, og der er gratis entré.

InSide skriver på deres facebookside: Astrid Lindgrens eventyr om venskab, kærlighed, døden og om at være modig selv om man er bange. Mød dem alle sammen: Jonathan, Tvebak, Tengil, Mathias, Duedronningen, og ikke mindst Katla. Glæd jer til at opleve André Andersen fremstille alle skikkelserne i fortællingen. 

InSide er lukket foreløbigt til 17. januar. Dog er det stadig muligt at komme i Sundhedhuset samt Café InSide, der har åbent for Take-Away.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler