19. november 2025

Oplev Teitur live i Hammel

Onsdag d. 14. maj giver sanger og sangskriveren Teitur en sjælden koncert i Kulturhus InSide i Hammel.

Færøsk fødte Teitur har for længst høstet international anerkendelse for sin evne til at udforske musikalske grænser og skabe rørende og dybt originale melodier og tekster. Han fanger sine lyttere i et intenst og forførende greb – både når han laver musik til film, symfoniorkestre, til og med andre og selvfølgelig også sig selv. Favrskov Bibliotekerne er stolte over at kunne præsentere ham live i Hammel d. 14. maj. 

Teitur udgav sit debutalbum ”Poetry and Aeroplanes” med kæmpehittet ”Josephine” i 2003. Han har siden da spillet mere end 1.000 koncerter i det meste af verden og samarbejdet med alverdens store musikere. Teitur har siden da udgivet adskillige albums, senest studiealbummet ”Kvæði” i samarbejde med det danske indie-jazzband Girls in Airports i 2024.

Der er mulighed for fællesspisning inden koncerten – lækre fade der kører rundt med alskens tapas. Små hapsere, skønne udskæringer, lækre tapenader og meget mere. Billetter til koncerten og/eller fællesspisningen kan købes på favrskovbib.dk eller nærmeste Favrskov Bibliotek i den betjente åbningstid.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler