14. marts 2026

Sallvation klar til ny sæson

Efter et forår, hvor der ikke var mulighed for at synge særligt meget sammen, er gospelkoret Sallvation nu klar til en ny sæson i Kulturhuset InSide i Hammel med start i dag klokken 19.00.

Koret er oprindeligt startet i Sall, lige uden for Hammel, men er nu altså at finde i Hammel, hvor sæsonen starter op i aften i InSide i det lokale der hedder Dansesalen. Det er Hans Ole Munksgaard der er korleder, mens Van Silvére er at finde bag klaveret. Begge re professionelle musikere, og er garanter for, at kvaliteten i koret er i top.

Koret skriver på deres facebookside, at alle er velkomne og der er ingen forhåndstilmelding, lige som at der heller ikke er nogen optagelsesprøve. Så har du lyst til hyggeligt samvær og sang, så er det måske værd at slå et smut forbi InSide i aften klokken 19.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler