24. februar 2021

Sara Omar gæster InSide

Årets vinder af De Gyldne Laurbær kommer til Hammel torsdag d. 3. december kl. 19.00. Her kan man møde den dansk-kurdiske romanforfatter bag romanerne ’Dødevaskeren’ og ’Skyggedanseren’.

I en tidlig alder måtte Sara Omar med sin familie flygte fra Kurdistan blandt andet på grund af krig. De boede i en flygtningelejr i Iran og fortsatte flugten gennem Mellemøsten, herunder Syrien. Mange steder mødte Sara det samme kvindesyn og et samfund og en kultur, som var domineret af mænd, og hvor kvinder og børn konsekvent undertrykkes, misbruges og bliver udsat for vold. Det er alt sammen emner, som hun engageret skriver ind i sine bøger. Samtidig giver hun i sine bøger en spændende diskussion af islam med en mængde dobbelttydninger navne med dobbeltspil, som vi håber, hun vil uddybe mere i sit foredrag.

Sara Omar er udover at være forfatter også studerende, hun fik i 2019 tildelt Menneskerettighedsprisen af Rådet for Menneskerettigheder for sit arbejde med børn og kvinders rettigheder, og så har hun fået oversat sine romaner til flere sprog, heriblandt engelsk og fransk.

Foredraget er blevet muligt i et samarbejde med LOF Midtjylland, og det er støttet af Kunstfonden.

På grund af særlige sikkerhedsforanstaltninger vil det ikke være muligt at købe billet ved indgangen, og billetsalget lukker allerede onsdag d. 2. december ved midnat. 

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler

Vejret i 8450

Hammel
overcast clouds
9.5 ° C
10 °
8.9 °
84 %
2.2kmh
100 %
ons
9 °
tors
10 °
fre
7 °
lør
9 °
søn
8 °