27. juli 2024

Signe Svendsen giver koncert i Hammel

Torsdag d. 16. marts kan du komme til solokoncert med Signe Svendsen, når hun gæster Hammel Kulturhus Inside. Signe har tidligere optrådt med blandt andre Rollo og King samt Niels Hausgaard, og har selv udgivet 5 albums, senest “Hvem vil ikke elskes igen”, der udkom i 2022.

Til koncerten vil man kunne opleve Signe Svendsen helt alene på scenen med sine historier og sange, masser af personlighed og et insisterende nærvær. Signe Svendsen er kendt for at kunne røre og underholde sit publikum på samme tid, og hun er som få i stand til at synge sange om det, der virkelig betyder noget. Om fællesskab, medmenneskelighed og relationer.

“Jeg skriver jo med afsæt i mit liv, men det skal helst blive til en fælles fortælling, når jeg står på scenen”, fortæller Signe i en pressemeddelelse fra Favrskov Bibliotekerne.

Koncerten begynder kl. 20 og billetter koster 175,- og kan købes på Favrskovbib.dk eller dit lokale bibliotek.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler