13. oktober 2024

Søndagshygge med børneteater i InSide

Der bliver en fin mulighed for at hygge med de mindste, når Teater Baglandet i skikkelse af Sofie Pallesen besøger InSide søndag den 29. januar kl. 11.

Hun opfører stykket ”Juhu det er regnvejr!”, der henvender sig til de 3-6 årige. Det er en forestilling uden ord for alle, der vil overraskes over dagligdagens uventede magi.

Egentlig starter det hele bare med et barn, der ikke har lyst til at forlade den varme dyne – men hendes nysgerrighed over for verden og vejret smitter med skønt humør.

Er det sjovt at børste tænder? Hvem bestemmer om du er sur? Kilder fantasien under dine tæer – og er solen egentlig altid bagved skyen?

Teateravisens fine anmeldelse slutter med disse ord: ”Selv som voksen tilskuer mærkede man til sidst den frydefulde barnefølelse af at løbe gennem vandpytter – og at blive regnet på. Juhu, siger jeg bare.”

Som altid er det vigtigt, at aldersgrænsen overholdes for at alle kan få en god oplevelse, ligesom det er en god ide at sikre sig billet på forhånd, enten på biblioteket eller via bibliotekets hjemmeside.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler