9. august 2022

Stor interesse for læseposer på Hammel Bibliotek

I sidste uge lancerede bibliotekerne i Favrskov Kommune en ny service, mens de er tvangslukkede, nemlig læseposer samt mulighed for at reservere bøger til afhentning og aflevering af gamle bøger.

Det har borgerne i Hammel og omegn taget godt imod, og Lene Bjarke Skov, der er afdelingsleder i Kulturhuset InSide, fortæller til ByensNyt, at der bliver langet masser af bøger over disken i disse dage.

“Folk har virkelig taget godt imod det nye tilbud, og vi har pakket rigtigt mange læseposer allerede nu. Vi har også fået mange henvendelser fra folk, der gerne vil reservere bøger, og så er der heldigvis også mange, der begynder at aflevere de bøger, de ikke nåede at aflevere inden nedlukningen. Det betyder både aede igen kan blive udlånt af andre, men også at vi ikke får en stor mængde bøger retur på en gang, når vi igen må åbne op”, fortæller Lene Bjarke Skov.

Hammel Bibliotek har åben for udlevering og aflevering mandag, onsdag og fredag fra klokken 15-17. Man kan ikke komme ind på selve biblioteket, som i stedet har rykket betjeningen ud i foyeren.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler