23. oktober 2024

Succesforfatteren Stine Pilgaard gæster InSide

Der må igen afholdes kulturarrangementer, og Hammel Bibliotek lægger ud med et besøg af den storsælgende, humoristiske forfatter Stine Pilgaard 18. maj.

Stine Pilgaard havde udgivet to bøger inden hun bragede gennem lydmuren med ’Meter i sekundet’, en roman om som åbenmundet bybo at flytte til det tavse Vestjylland, om Anders Agger, om prøvelserne med at tage kørekort (måske især for kørelærerne), om at være påhæng til en højskolelærer, om livet som nybagt forældrepar og ikke mindst om at være lokalt orakel aka brevkasseredaktør. ”Meter i sekundet” blev nomineret til DR’s Romanprisen 2021.

En væsentlig del af bogen er otte lejlighedssange, hvoraf hele fire blev optaget i den nye udgave af Højskolesangbogen! Nogle har måske allerede hørt Katrine Muff Enevoldsen smukt fremføre Kærlighedssangen ”Fortabt er jeg stadig”, som kan findes her: Musikvideo: ‘Fortabt er jeg stadig’ af Stine Pilgaard & Katrine Muff Enevoldsen (2020) – YouTube. Musikken og sangene vil også være på programmet, når Stine Pilgaard gæster InSide tirsdag d. 18. maj kl. 19.

Man kan købe billet på bibliotekernes hjemmesiden, www.favrskovbib.dk, og der gøres opmærksom på, at der kræves gyldigt coronapas

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler