18. april 2024

Tag børnene med på biblioteket i efterårsferien

Efterårsferien står for døren for mange børnefamilier, og Favrskov Bibliotekerne inviterer til et væld af hyggelige og sjove aktiviteter.

På alle biblioteker er der skattejagt alle dage i den betjente åbningstid. Find drenge og piger fra børnebøgernes verden, der gemmer sig i biblioteket. Hele ugen kan man også opleve børnekunstudstilling i Hinnerup Bibliotek & Kulturhus, hvor lokale børnehaver og SFO’er udstiller egne værker. 

Lørdag den 10. oktober er der æbledag på Hammel Bibliotek, og Hinnerup Bibliotek inviterer til eksplosive eksperimenter med lyd, lys og strøm til Fysikshow. Mandag den 12. oktober er der æblepressedag ved Hinnerup Bibliotek, og tirsdag kan man lave sig egen lanterne på biblioteket. Onsdag er der mulighed for at møde Sallys far, Thomas Brunstrøm, der har skrevet de populære Sally-bøger. Det er på Hammel Bibliotek og Hadsten Bibliotek. Fredag kan du glæde dig til aktiv musikfortælling for de 3-8 årige i Hadsten. Ugen rundes af med et brag af en fødselsdagsfest for Pippi Langstrømpe sammen med Katrine Bille fra DR Ramasjang på Hammel Bibliotek og bålhygge for hele familien ved Hinnerup Bibliotek.

Læs mere og meld til/køb billet på favrskovbib.dk og i app’en Biblioteket.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler