Ugens bolig er denne gang placeret lige uden for Hammel, i landsbyen Svenstrup. Som altid præsenteres boligen i samarbejde med danbolig Hammel.
I får plads til lidt af hvert, hvis I gør Lyngvej 22 i Svenstrup til jeres næste hjem. Den store, flotte ejendom byder på 202 kvadratmeter bolig, og dertil kommer en lækker dobbeltgarage med mange anvendelsesmuligheder samt et orangeri, hvor hobbyerne kan udfoldes.
Glæd jer til et lyst og indbydende hjem med fem værelser, to badeværelser, et bryggers, et åbentopholdsmiljø og en fantastisk have.
Samværet får optimale vilkår i køkken-alrummet og stuen, der er udført i et åbent rumforløb. Dagslyset vælter ind gennem vinduespartierne mod syd og vest, og stuen udmærker sig med sin interessante, buede udformning. Terrassedørene forbinder jer med udemiljøet på et splitsekund. Bemærk køkkenets hvide, stilrene elementer, der er gennemgående i boligen.

Der er gulvvarme i hele stueetagen, og foruden opholdsmiljøet er der også et soveværelse, et badeværelse og et bryggers.


På førstesalen finder du fire værelser, hvoraf to af dem har udgang til altanen. Loftet er ført til kip, og frareposen er der udgang til tagterrassen. Der er ydermere et flot badeværelse med dobbelt brus og badekar.

Haven er en sand oase med et væld af frugttræer og bærbuske, og selvom den er sirligt anlagt, er den ganske nem at holde. Oasen har flere hyggelige opholdssteder i sol og skygge, og der er højbede, så I kan dyrke egne grøntsager. Prikken over i’et er orangeriet med plads til kreative armbevægelser samt dobbeltgaragen med et utal af anvendelsesmuligheder.

I får det bedste af to verdener, da I har åbne vidder til den ene side og et suverænt naboskab til den anden. Der er gode busforbindelser fra Hammel, og på omtrent en halv time kommer I til Silkeborg, Skanderborg, Randers, Viborg og Aarhus. Hammel nås efter en hurtig køretur eller på ny etableret cykelsti og rummer flere indkøbsmuligheder, skoler, daginstitutioner og idrætsfaciliteter.
Ring til os for yderligere informationer på 86 96 25 25 📱
📍 Lyngvej 22, Svenstrup, 8450 Hammel
🏡 Boligareal 202 m²
🚘 Garage 60 m²
🌱 Grundareal 1.909 m²
🔋 Energimærke A-2015
💸 Månedlig ejerudgift 1.915 kr.
💰 Pris 3.695.000 kr.














