Ugens Bolig præsenteres i samarbejde med danbolig Hammel, der kender 8450 Hammel som deres egen bukselomme, og i denne uge tager de os med til Spurvevej.
Er I til store, lyse opholdsrum, fleksible rammer og en rolig beliggenhed tæt på både skoven og byens bekvemmeligheder? Så læs med her. Vi udbyder nemlig en charmerende rødstensvilla til salg på Spurvevej 11 i Hammel, hvor I kan sætte kryds ved alle ovennævnte bokse. Ejendommen byder på 136 familievenlige m2, ligesom den omkranses af en stor grund med carport og flere hyggelige terrassemiljøer.
Allerede udefra præsenterer ejendommen sig flot med gedigne kvalitetsmaterialer, som aldrig går af mode. I ser det på den træbeklædte gavl og det klassiske murværk med sten, der changerer i forskellige nuancer af rød.

Boligen rummer to stuer en-suite, og de store opholdsrum er som skabt til at omfavne familielivet. Med spiseplads i køkkenet får I samtidig mulighed for at indrette jer præcis, som I ønsker. I kan f.eks. overveje, om I vil omdanne den ene stue til hjemmebibliotek, multirum eller noget helt tredje.

Villaen omkranses af en 1.202 m2 stor grund, der er flot indrettet med køkkenhave, legehus, frodige blomsterbede og flere gode terrassemiljøer, hvor I kan tage en velfortjent pause og nyde udelivet i fuldedrag. Det gør sig endda gældende uanset vejret, for terrassen i forhaven er overdækket.

I bosætter jer i et af Hammels bedste kvarterer, hvor børnene trygt kan færdes via de velanlagte stisystemer, der fører direkte til skole, dagtilbud, idrætsfaciliteter, skov og midtbyen, hvor I kan gå på opdagelse blandt de mange butikker og spisesteder.

Spurvevej 11, 8450 Hammel
Type: Villa
Pris: 2.195.000 kr.
Ejerudgift pr. md: 2.283
Bolig m2: 136
Carport: 37 m2
Grund m2: 1.202
Energimærke: C
