18. maj 2025

12 timers bowling blev et hit i Hammel

Forleden havde Favrskov Bowlingklub inviteret til bowling i 12 timer i streg, og det var der mange der havde sagt ja tak til.

Det var ikke kun bowlingspillere fra Favrskov der havde tilmeldt sig eventet. Således var der også folk fra Sønderborg, Skjern, Tarm, Horsens, Aarhus, Randers i bowlinghallen i Hammel. De var inddelt i hold på fire personer, hvor tre spiller samtidig, mens en enkelt holder pause, således at toiletbesøg og bespisning kunne passes undervejs.

Hver spiller spillede i alt 21 runder i løbet af de tolv timer, hvor man startede ud med fælles morgenmad klokken 08.00, inden spillet blev sat i gang klokken 09.00.

“Det var en virkelig god dag, hvor 32 deltagere var med, hvilket er lig med udsolgt. Alle hyggede sig, og i løbet af dagen kom mange forbi og heppede, hvilket var med ti, at skabe en rigtig god stemning, og holde gejsten oppe blandt deltagerne”, fortæller Peter Værnhøj, formand for klubben til ByensNyt.

Og så lige lidt fakta fra 12 timers stævnet:

Væltet kegler total: 95.266 kegler

Antal Strikes: 1515 strikes

Flest strikes Damer: 80 strikes

Flest strikes Herre: 63 strikes

Højste score Damer: 225 point

Højste score Herre: 230 point.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler