Hammel Tennisklub har længe barslet med en udendørs padelbane, ved siden af deres tennisbaner, og i fredags fik klubben så endelig byggetilladelse til banen, så man inden længe kan boltre sig med bat og bold på den nye bane.
Hen over weekenden har der været stor aktivitet omkring den kommende bane, hvor gravemaskiner fra Magnus Frisch og frivillige har været i gang med at fjerne hegn, nedrive en mur og meget andet, således at man snart er klar til at støbe fundament til den nye bane.
Tennisklubben har selv skaffet midler til banen gennem sponsorer, og havde 1. marts samlet hele 217.000 kroner sammen.