13. januar 2025

DM i Badminton for U17-U19 afvikles i Hammel Idrætscenter

Nogle af Danmarks bedste ungdomsbadmintonspillere ligger vejen forbi Hammel i weekenden 29. – 30. april, hvor HGF Badminton er medarrangør for DM i holdbadminton for årgang U17-U19.

Efter sæsonens holdpuljespil, så mødes vinderne fra alle landsdele for at afgøre, hvem er det bedste klubhold blandt de 16-17 årige og 18-19 årige fjerkrigere. Der bliver kampe i alle 4 haller i Hammel Idrætscenter både lørdag og søndag. Der er gratis entre.

Ved DM-stævnet i Hammel i 2022 blev det til to intense dage med over 1000 kampe. Særligt på finaledagen om søndagen, hvor semifinaler og finaler spilles, var stemningen spændt og nåede til tider et næsten øredøvende lydniveau. Holdkammerater stod med trommer, slåstickers og heppen for at indgyde ekstra energi i deres kammerater, og at føre holdet frem til sejr.

Via førstepladsen i denne sæsons puljespil har et af Hammel Badmintons egne U15-pigehold kvalificeret sig til mesterskaberne i Middelfart, mens et U13-drengehold skal til DM i Slangerup. Begge hold tager afsted med troen på at kunne spille med om de øverste pladser. Sidste år lykkedes for Hammels U13-piger Kamille, Naja, Kirstine, Anna og Josephine at nå det øverste podietrin og tage DM-titlen med hjem til Hammel (i 3100-rækken for piger).

Relaterede artikler