14. maj 2021

Christina Schnoor kåret til Årets Fodbold HGF´er

I lørdags afholdte Hammel GFs Fodboldafdeling den årlige generalforsamling, denne gang udenfor og såmænd også livestreamet, og vanen tro blev årets fodbold HGF´er kåret.

Det er bestyrelsen i Hammel GF Fodbold der udvælger, hvem der skal løbe med titlen, og i år var der enstemmighed om, at vælge Christina Schnoor, der er holdleder for U10 drenge og U15 piger. Bestyrelsen begrundede valget med nedenstående indstillingstekst på klubbens facebookside.

“Årets Fodbold HGF’er har efterhånden igennem en længere årrække på 7-8 år været fast inventar på fodboldafdelingens medlemsliste som frivillig leder. Frivilligheden har primært centreret sig omkring holdlederrollen, hvor årets fodbold HGF’er har håndteret rollen med stort engagement og autoritet til glæde for mange medlemmer, familier og Hammel GF Fodbold.

De organisatoriske evner og overskuddet har tilmed været så stort, at rollen ikke bare har været varetaget på én årgang, men hele to årgange, hvilket er meget imponerende. Udover det ugentlige arbejde med at holde begge årgange godt informeret, har årets fodbold HGF’er også bidraget i sine træner/leder teams med at skabe rammer udover kerneydelserne og det forventelige. Således er der ydet en stor arbejdsindsats i bl.a. at være med til at finde økonomi til udenlandsstævner og holddragter på sine årgange.

Fodboldbestyrelsen har løbende igennem årene oplevet en holdleder der er skarp og hurtig til at melde tilbage og overholde dead-lines på vegne af sine årgange. Derudover er personen god til at stille spørgsmål og har været skarp til at indfange udsendt infor-mation og få den videreformidlet effektivt til sine årgange. Herudover er årets fodbold HGF’er altid god til at få hvervet med-lemmer og familier i forbindelse med arbejdsopgaver relateret til fodboldklubbens aktiviteter, hvad end det er arbejdsdag eller til nogle af foreningens events.

Med håb om at årets fodbold HGF’er må fortsat bidrage til sine årgange og klubben i fremtiden, vil klubben gerne takke og hylde personen for den indsats indtil nu”.

Et stort tillykke skal også lyde herfra ByensNyt. Har du eller en forening du kender en god historie, som du synes fortjener lidt omtale, så er du meget velkommen til at kontakte os på redaktionen@byensnyt.dk eller 5045 6522.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler

Vejret i 8450

Hammel
broken clouds
11.9 ° C
13 °
11 °
93 %
3.1kmh
75 %
fre
16 °
lør
14 °
søn
13 °
man
13 °
tirs
13 °