7. september 2024

Fodboldskole i Hammel udsolgt på få timer

I går åbnede Hammel GF for tilmelding til årets fodboldskole, der bliver afviklet sidst i juni, og allerede få timer efter var de 135 pladser solgt.

Man skulle ikke overveje for længe, hvis man ville have en plads på årets fodboldskole der er arrangeret af Hammel GF Fodbold og DGI, fordi der gik under fem timer, så kunne der meldes udsolgt. Tilmeldingsfristen var endda sat til 13. juni, men det blev altså ikke nødvendigt med den tidsfrist, og nu er der i stedet oprettet en standby-liste, hvis der skulle komme afbud inden 27. juni.

Fodboldskolen strækker sig over fem dage, hvor man får lært en masse nye tricks, og hvor fællesskab og venskaber er i højsædet.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler