Foto: Hammel GF Fodbold

Det seneste lange stykke tid har det ikke været muligt at slutte træningen af med social hygge i Hammel GF Fodbolds kantine, da der ikke har været nogen til at passe den, men nu er der heldigvis godt nyt.

Henning er nemlig vendt “hjem” bag disken, og er igen klar til at lange diverse lækkerier over disken i klubhuset.

“Vi er glade for at kunne fortælle, at Henning igen vil stå bag disken i klubhuset. Det betyder, at klubhuset vil være åben mandag, tirsdag, onsdag og torsdag, samt nogle af weekenderne, når vi er på den anden side af påske”, skriver Hammel GF Fodbold på deres facebookside og tilføjer:

“På større kampdage vil grillen også blive tændt, hvilket vi vil forsøge at reklamere med her på siden. Man er selvfølgelig også altid velkommen til at kontakte Henning for at høre om muligheden for at få tændt grillen”.

Så nu er det bare med at støtte op om kantinen, så der fortsat kan være liv i kantinen ved fodboldbanerne.

Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.