14. maj 2021

Hammel CK: Det ene udelukker ikke det andet

I sidste uge meddelte Hammel CK, at de ikke afvikler Hadsten Gade Grandprix i år, med henvisning til, at situationen med Corona er noget uforudseelig og at man derfor ikke tør løbe an på, at løbet kan gennemføres, uden en økonomisk lussing.

I samme forbindelse luftede formanden for Hammel CK, Lars Toft Pedersen, at man også overvejede et gadeløb i Hammel, hvor der tidligere har været afholdt gadeløb. I dag er meldingen dog lidt mere forbeholden, og cykelklubben skal nu i dialog med Favrskov Kommune omkring, hvad der skal ske fremadrettet.

“Jeg vil godt understrege, at løbet i Hadsten ikke er aflyst i 2022 endnu, det er kun i år vi har sagt, at vi ikke gennemfører. Nu skal vi i dialog med Favrskov Kommune, der jo er en stor part i løbet og kigge på mulighederne fremadrettet. Om vi så også laver et løb i Hammel er heller ikke afklaret, men det ene udelukker ikke det andet, så man kan sagtens forestille sig, at vi kommer til at lave to løb, men det er alt for tidligt at sige noget konkret om”, fastslår Lars Toft over for ByensNyt.

Han håber meget på, at løbet i Hadsten kan fortsætte med Hammel CK som løbsarrangør, som har afviklet løbet siden 2017, hvor de tog over efter Jesper Tikiøb, der dog stadig er med på konsulentbasis.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler

Vejret i 8450

Hammel
broken clouds
11.9 ° C
13 °
11 °
93 %
3.1kmh
75 %
fre
16 °
lør
14 °
søn
13 °
man
13 °
tirs
13 °