22. september 2021

Online-banko sikrer penge til udvikling i HGF

Fredag eftermiddag afviklede fire studerende fra Markedføringsøkonom-uddannelsen i Aarhus i samarbejde med Hammel GF et bankospil via Facebook, og overskuddet går nu til udvikling af nye tiltag i klubben.

Det var de fire studerende, Jonas, Caroline, Katrine og Asker, der tog kontakt til Hammel GF i forbindelse med deres eksamen, hvor de skulle planlægge og afvikle en online aktivitet, og valget var faldet på banko. Derfor var det nærliggende at tage kontakt til en idrætsforening, der godt kunne bruge en håndsrækning, og da Asker tidligere har spillet i Hammel GF, faldt valget her på.

Fredag eftermiddag skulle eventet så løbe af staben, og lidt over 60 familier sad klar ude bag skærmene med bordene fulde af bankoplader, klar til at vinde de mange flotte præmier, som var doneret af virksomheder i og omkring Hammel.

“Der var lige lidt netværksproblemer til en start, men de blev heldigvis hurtigt løst, og Caroline, Katrine, Jonas og Asker styrede løjerne med sikker hånd herfra. Det er fantastisk, at fire unge mennesker har lyst til at lave sådan en aktivitet, der er med til at bakke op om det arbejde vi laver i Hammel GF, og pengene skal helt sikkert nok få ben at gå på. De kommer ind i vores udviklingspulje, hvor der er flere spændende initiativer på vej”, lyder det begejstret fra Allan Bo Andresen til ByensNyt.

Allan Bo er Eventchef i Hammel GF, og er glad for at se, endnu et eksempel på unge mennesker der har lyst til at yde en ekstra indsats og sætte nye ting i vandet.

“Det er bestemt ikke sidste gang, at vi ser unge mennesker lave noget i vores regi med opbakning fra foreningen, og vi har jo allerede nu op til flere eksempler på, at man kan bygge noget op, hvis man har viljen og lysten. Se bare kapsejladsen til Hestemarkedet, som en flok unge fodboldspillere står for, og som er blevet en kæmpe succes, og det håber og tror jeg på, vi kommer til at se mere af fremadrettet. Hammel GF er i hvert fald klar til at bakke op, og give den støtte der skal til”, fastslår han.

Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler

Vejret i 8450

Hammel
overcast clouds
11 ° C
12.9 °
10.1 °
89 %
5kmh
100 %
ons
18 °
tors
14 °
fre
14 °
lør
17 °
søn
11 °