Team Rotary Favrskov der de seneste 10 år har sendt et motionscykelhold til Paris udvider nu samarbejdet med andre klubber i landet og bliver til Team Rotary Cycling.
Interessen for at deltage i Team Rotary Favrskovs cykelevents er igen stigende, efter en periode med aflysninger på grund af COVID-19.
Da interessen strækker sig ud over Favrskov kommune, har TRF besluttet at omfavne succes’en og ændrer derfor navn til Team Rotary Cycling.
“Vi har positive tilkendegivelser om deltagelse i Team Rotary Cycling 2023 og 2024 fra et antal Rotary klubber udenfor Favrskov” udtaler Kenneth Krogh fra Hammel Rotary Klub, der er formand for teamets styregruppe.
“Det ser vi som et udtryk for en stigende interesse for cykling, men også interesse for det fællesskab og den gode sags tjeneste som Team Rotary Favrskov altid har været baseret på” siger han.
Senest har Hadsund Rotaryklub meldt sig på banen med positiv tilkendegivelse for deltagelse på turen i 2023, og som medarrangør fra 2024-sæsonen.

Team Rotary Cycling holder informationsaften på Sabro Kro den 3. Oktober 2022 kl 19-21, hvor programmet for 2022/2023 vil blive præstenteret og her får man også besøg af Christian Moberg, cykelekspert på TV2 Sport og Sportsdirektør og Cykelcoach på ColoQuick Cycling, der vil holde indlæg om sine oplevelser med Tour De France 2022.
Til arrangementet kan du tilkendegive din interesse for at blive en del af holdet eller måske ligefrem tilmelde dig til holdets næste tur til Frankrig
Er du på Facebook kan du tilmelde dig arrangementet på: Team Rotary Cycling info-aften