Hammel GF har netop lavet en aftale med Wavin omkring et hovedsponsorat i Hammel GF. Så nu er der igen fuldt hus på Hovedsponsorerne.
I forvejen havde Hammel GF Voka, Sparekassen Kronjylland og Frijsenborg Gods som hovedsponsorer, og dermed er der nu fuld plade på den konto med Wavins tiltrædelse, da man har en regel om i klubben, at der maksimalt må være fire hovedsponsorer.
Det glæder naturligvis Forenings- og eventchef Allan Bo Andresen at der igen er fire hovedsponsorer til den kommende sæson.
”Det er super fedt, for ud over disse fire fantastiske hovedsponsorer, har vi en masse andre lokale virksomheder, som bakker op og det giver et ikke uanseligt beløb til at forbedre og udvikle hele foreningen. Det er et ”must” i dag, at man skal være med på udstyr og tidens trends… Vi er nu landes 9. største Idrætsforening, og det er kun fordi vi har et hav af helt fantastiske frivillige, samt det rigtige udstyr/faciliter at tilbyde, qua vores lokale opbakning fra diverse virksomheder. 5.200 medlemmer viser de seneste tal, og vi tænker faktisk at det er et tal, som i løbet at året, vil stige yderligere. Vi er pt. langt i planerne omkring Diskgolf, og så tænker vi at det længe ventede padelhalsprojekt begynder, på den anden side af vores Hestemarked. Alt dette var ikke muligt uden den store opbakning fra erhvervslivet og de mange frivillige”, lyder det fra Allan Bo der tilføjer:
“Nu ser vi frem til på torsdag, hvor vi blandt 19 andre, er nomineret til Årets Østjyske Forening, og vi håber på, at vi også her kan komme helt med frem i førerfeltet, og måske tilmed få titlen med hjem, men det er unægtelig et skarp felt vi er oppe mod” slutter en meget glad og spændt, Allan Bo Andresen.