31. oktober 2024

Sankthansbål i 8370 Hadsten

I aften er det Sankthansaften, og traditionen tro er der flere steder i Hadsten gjort klar til en hyggelig aften med bål, fællessang og hyggeligt samvær. Vi har fundet tre steder, hvor der tændes bål.

HSK Fodbold spiller i aften mod Randers FC på NMT-Byens Arena, og efterfølgende er der klokken 21 bål, hvor der er mulighed for at købe øl, vand og pølser. Karina Schwartz synger for ved midsommervisen.

På Finlandsvej har flere grundejerforeninger slået sig sammen om Sankthansbålet, som afholdes ved fællesarealet, hvor der også er en flot legeplads. Det starter klokken 18, og her vil der være mulighed for at købe øl og vand samt pølser med brød. Til børnene er der gratis snobrødsdej, så husk en pind. Det er Michael Jensen, der er formand for Venstre i Favrskov der holder båltalen, hvilket sker klokken 19.15.

Hadsten Spejderne har også bål i aften, dog er det kun for medlemmer og deres familier. Her holder Borgmester Nils Borring båltale, og spejderne skriver at man håber på, at man igen fra næste år kan invitere alle fra byen til at deltage.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler