Mandag 17. august 2026

Præsenteret af

Vores partnere

Mille Hoe bliver ny dansk mester i Formel 5

MIlle med sin Formel racer, som hun havde med til Fed Fredag i Søndergade i sidste måned

Da Hadsten pigen Mille Hoe i forrige weekend deltog i night race på Padborg Park sikrede hun sig nok point til, at hun allerede inden finalen d. 8.-9. oktober på Jylland Ringen har sikret sig mesterskabet

Årets mesterskab består af seks afdelinger og Mille har efter fem afdelinger opnået hele 190 point og kan derfor uanset udfaldet til finalen ikke miste mesterskabet. Med mesterskabet kommer Mille Hoe i selskab med sin bror Mads men også med store motorsportsprofiler som Kevin Magnussen, Nicki Thiim og Kris Nissen, der alle er tidligere DM-vindere i samme klasse.

Formel 5 mesterskabet er et officielt mesterskab udskrevet af Dansk Automobil Sports Union og Danmark Idrætsforbung og består af specialbyggede formel racere. Formel 5 kaldes også for Formel Ford som udover ovennævnte har været første skridt på vejen mod toppen for kørere som John Nielsen, Kurt Thiim, Jan Magnussen, Jason Watt, Nicolas Kiesa og Ronnie Bremer.

Vi har her på ByensNyt tidligere skrevet om Milles stor racer-passion og en af artiklerne finder du her: Mille fra Hadsten elsker ræs

NYHEDSBREV

Få ugens nyheder fra Favrskov

Vælg de områder, du vil følge. Én mail om ugen.

Ingen spam. Afmeld når du vil.