21. november 2024

Hadsten Handels modeshow blev en stor succes.

“Det var godt nok en god aften!”

Sådan lød det spontant, da ByensNyts udsendte i aftes forlod Sløjfen sammen med mere end 200 publikummer til Hadsten Handels store modeshow.

Med 30 model fremvisninger på den lange catwalk, masser af præmier og en optræden fra Favrskov Revyen og en goodiebag i hånden på vejen ud virkede det til at Hadsten Handel havde fået skabt en cocktail, der faldt i publikums smag.

Handelen havde til lejligheden fundet en lokal konferencier som havde til opgave at kommentere modellernes påklæfning, hår og styling og samtidig fra tid til anden udtrække vinderne af de 30 flotte gaver, doneret af byens butikker og som samlet havde en værdi på mere end 38.000 kr.

Hovedgevinsterne var tre gavekort på hendholdsvis 2.000, 4.000 og 6.000 kr, men også flere af butikkerne havde doneret flotte gaver, heraf var et gavekort til Mrs Jones på hele 5.000 kr en af de helt store donationer. Der var gaver fra; Hadsten Farvehandel, By Skou, Tøjeksperten, Tøjeskperten, Anytime, Hadsten Optik, Frisør Joan, mini & maxi, Kvickly, Skjold Burne, Lokalavisen Favrskov, Salon Lovivo, Frisør P, Hadsten Blomster, DanBolig, Gadeberg, Matas og Kop & Kande samt Hadsten handel.

Modellerne der gik for Mrs Jones, Butik Natalie, Tøjeksperten, Farvehandlen, Byens Frisør, Anytime, Salon Lovivo, Hadsten Optik, Frisør Joan, mini & maxi, XL Gadeberg, Mette Sko, Kop & Kande, Hadsten Blomster, Frisør P, viste tøj, sko, klipninger, hårfarvninger, briller, solbriller, smykker, ure, færdigstrikkede bluser m.v. og sågar arbejdstøj og forklæder fra Kop & Kande og smarte buketter og dekorationer fra Hadsten Blomster.

Favrskov Revyens tre damer mente at de med deres tøjvalg ville blende godt ind med publikum

Halvvejs under forestillingen forvildede tre damer sig ind på scenen, som gav deres besyv med om, hvordan de så sådan “et fisefornemt modeshow, hvor byens damer tropper op, for at vise deres nye stilletter mens ham den selvoptagede konferencier fra ByensNyt bare står og spiller smart” men det var naturligvis blot Tina, Karina og Anette fra Favrskov Revyen, som gav tre numre for publikum. Det lød til på publikums respons, at revyens optræden faldt i god jord.

Det hele sluttede af med en præsentation af alle aftenens modeller på catwalken ledsaget af spruttende fontæner.

Der blev taget billeder af vinderne af de tre hovedpræmier og samtidig blev Lene Søstrøm kaldt på scenen og hyldet for sit store uegennyttige arbejde med at få modeshowet op at stå.

De tre hovedpræmievindere fra Hadsten Handel

Lad os håbe at Hadsten Handel også kan finde kræfterne til at lave modeshow igen næste år. Det er et stort set up som kræver mange ressourcer, men det lader til at falde i byens smag og hvis vi blot bliverved med at støtte op om byens butikker, mon så ikke vi ser modeshow igen i 2024, det tror jeg på.

Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard er ejer af ByensNyt.dk og driver også konsulentvirksomheden Elgaard Mancom i Hadsten. Jan Erik er aktiv i byens kulturliv bl.a. som formand for Favrskov Revyen og har gennem flere år været engageret i Kulturhuset Sløjfens bestyrelse. Han er desuden næstformand for Favrskov Gymnasium, medlem af Hadsten Rotary Klub og medforfatter på to bøger.

Relaterede artikler