På søndag er der mulighed for at få smurt stemmebåndet, når der i Kulturhuset Sløjfen klokken 14 er fællessang i Café Sløjfen.
I samarbejde med Ældre Sagen synges der sange fra den blå Højskolesangbog under ledelse af Karen Marie og Kaj Mørk. Medbring gerne en sangbog, udgave nr. 18. Det er et gratis arrangement og det er ikke nødvendigt at tilmelde sig.