Asgreen vender hjem fra touren for at køre Hadsten Gade Grand Prix

Kasper Asgreen der med hele 10 grand tours og 21 klassikere på CV’et vender hjem fra Frankrig og melder sig klar på startlisten til årets Hadsten Gade Grand Prix. Arrangørerne har heurodver også indgået aftale med world tour rytteren Johan Price-Pejtersen om at deltage i løbet.

Tempospecialisten, den tidligere vinder af Flandern Rundt, Kasper Asgreen – er en af landets bedste world tour ryttere og har bl.a. vundet etaper i både Giro-d’Italia og Tour de France kommer til Hadsten for at køre med om sejren. Asgreen blev nr 6 til DM lige efter Mads Petersen. Han er også en stærk enkeltstartsrytter og blev i år nr 4 til DM.

Asgreen deltog senest i Hadsten Gade Grand Prix i 2019, hvor han var en del af et udbrud på seks mand med flere ColoQuick profiler. Asgreen måtte den gang se sig slået på stregen og endte med andenpladsen. Denne gang kommer han til Hadsten i absolut topform. På sidstedagen af Tour de France var Asgreen for alvor i offensiven i Paris, hvor han på et tidspunkt opnåede et forspring til det forfølgende felt på 20 sekunder inden han måtte strække våben. Det er det punch han er kendt for og sætter han det ind på bakken i Søndergade bliver han svær at fange.

Den 193 cm lange puncheur fra EF Education Easy Post er altid mand for at levere varen og skal nok gøre sit for at gøre løbet hårdt. Det tror vil alle kan glæde os til at se.

Feltet på Søndergadebaken 2025

Herudover vil vi igen i år se Alpecin Premier Tech rytteren Johan Price-Pejtersen prøve kræfter med Søndergadebakken. Price-Pejtersen blev i år udtaget til Giro d’Italia , hvor han blev en flot nr 7 på enkeltstarten på 10. etape og viste sine solide kvaliteter på holdet på de mange flade stykker, hvor hans primære rolle var at beskytte holdets kaptajner. Johan Price-Pejtersen har deltaget i hele fire etapeløb i år og han er atter en gang på holdet i de kommende dage, når der køres Post Nord Danmark Rundt.

Johan Price-Pejternsen

Med nogle af landets bedste kontinentalryttere fra Airtox Carl Ras, BHS PL Beton, Bornholm, Team ColoQuick og Team Give Steel som altid giver kamp til stregen og i år med world tour profilerne Asgreen, Price-Pejtersen, Anton Charmig og Anders Foldager, så er der lagt op til et særdeles stærkt race, så du kan godt begynde at genaktivere cykelfeberen, når Hadsten Gade Grand Prix skyder starten af d. 6. august.

Masser af tilskuere ved målstregen til løbet i 2024

Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard er ejer af ByensNyt.dk og driver også konsulentvirksomheden Elgaard Mancom i Hadsten. Jan Erik er aktiv i byens kulturliv bl.a. som formand for Favrskov Revyen og har gennem flere år været engageret i Kulturhuset Sløjfens bestyrelse. Han er desuden næstformand for Favrskov Gymnasium, medlem af Hadsten Rotary Klub og medforfatter på to bøger.

Relaterede artikler