Hegnene er ved at blive sat op i det knap 100 hektar store naturområde ved Hadsten. Til foråret er planen, at de første kreaturer skal slippes ud, og dermed tager Kollerup Naturpark for alvor endnu et skridt fra projekt til virkelighed.
Arbejdet er nu synligt flere steder omkring Kollerup Enge øst for Hadsten. Der bliver sat hegn op, etableret passager, og områder, der hidtil har været adskilt, skal fremover hænge sammen som ét større naturområde.
Kollerup Naturpark er et samarbejde mellem Kollerup Gods, DN Favrskov og Favrskov Kommune. Projektet omfatter omkring 95 hektar og skal samle blandt andet eng, mose, skov, vådområder og overdrev i et sammenhængende naturområde.
For Niels Christian Selchau-Mark fra Kollerup Gods er det samtidig kulminationen på tanker, han selv har gået med gennem længere tid.
“Det viste sig, at hvad de havde af tanker, og jeg havde af tanker, var fuldstændig det samme”, fortæller han om de første drøftelser med DN Favrskov.
Sammen tog parterne kontakt til Favrskov Kommune, som selv ejer arealer i området, og siden blev der søgt penge hos Den Danske Naturfond. Fonden har støttet projektet med godt 1,1 millioner kroner.
Mange naturtyper på et lille område
En væsentlig årsag til projektet er ifølge Niels Christian Selchau-Mark de mange forskellige naturtyper, som findes inden for et forholdsvis begrænset område. Her ligger blandt andet skov, mose, vådområde, overdrev og tidligere dyrkede marker tæt op ad hinanden.
“Det, der er fascinerende, er, at på et meget lille område har du næsten alle naturtyper minus strandeng og hede”, siger han.
Netop overgangene mellem de forskellige naturtyper ser han et stort potentiale i.
“Biodiversitetspotentialet er jo meget stort, nærmest størst i overgangsområderne. Så det her er jo dybest set 100 hektar overgangsområder på kryds og tværs af forskellige naturtyper”.
En af udfordringerne har været, at dele af området er begyndt at gro til. Derfor skal græssende dyr være med til at holde vegetationen nede og skabe en mere varieret og lysåben natur.
Kreaturer skal græsse året rundt
Planen er, at der skal gå mindre kreaturer i området. Dyretrykket bliver bevidst holdt lavt, så der er rigeligt med føde.
“Vi sætter færre dyr ind, end området kan bære. Der burde være rigeligt med mad. Og hvis det ikke er tilfældet, så tager vi enten dyr ud eller suppleringsfodrer”, fortæller Niels Christian Selchau-Mark.
Han understreger samtidig, at der ikke er tale om et projekt, hvor dyrene blot bliver overladt til sig selv.
Kreaturerne skal blandt andet udstyres med GPS-halsbånd, så deres placering og bevægelser kan følges. Derudover bliver der almindeligt tilsyn og dyrlægeeftersyn.
“Der skal ikke være nogen dyr, der går rundt og mistrives”.
De første dyr i den nye del af naturparken ventes sat ud i foråret 2027. Det sker bevidst først dér, så dyrene kommer ind i området på et tidspunkt, hvor vækstsæsonen begynder, og fødegrundlaget bliver bedre.
Fortsat plads til gåturen
Selv om der kommer dyr og hegn, er tanken ikke at lukke området af for mennesker. Tværtimod er den rekreative adgang en væsentlig del af projektet.
De veje og stier, der allerede bruges af gående, skal fortsat kunne benyttes. Langs flere af dem bliver der etableret hegn, så mennesker og dyr holdes adskilt.
“Sikkerhed og tryghed har været virkelig vigtig”, siger Niels Christian Selchau-Mark.
På vejene bliver der nogle steder etableret færiste, som dyrene ikke kan passere, mens biler fortsat kan køre over. Andre steder kommer der låger. Samtidig etableres passager, så dyrene kan bevæge sig mellem forskellige dele af naturparken. Det er blandt andet vigtigt for de mennesker, der bruger Hjertestien og andre ruter i området.
“Om du er godt gående eller dårligt gående, så er du fortsat fredet på Hjertestien. Det har været vigtigt for os”.
Mark bliver natur i stedet for landbrug
Også et område, der har været berørt af arbejdet med fjernvarme, bliver tænkt ind i naturprojektet.
Her kunne jorden ellers være blevet genetableret som landbrugsjord. I stedet er aftalen, at midler, der skulle være brugt på reetablering og erstatning, skal bruges på at skabe bedre forhold for biodiversiteten.
Der er blandt andet arbejdet med variationer i terrænet, sand og stenbunker, som med tiden kan skabe levesteder for blandt andet insekter og krybdyr.
Resultatet ser måske ikke imponerende ud umiddelbart efter gravemaskinernes arbejde, erkender Niels Christian Selchau-Mark.
“Man skal lige have det lange blik på, fordi det ser altid goldt ud lige efter anlæg. Men giver man det et halvt til et helt år, altså en vækstsæson, så vil man begynde at se rigtig meget”.
En grøn lunge tæt på Hadsten
Den Danske Naturfond beskriver målet med Kollerup Naturpark som at skabe et stort, sammenhængende og mere lysåbent naturområde. De forskellige naturtyper skal bindes sammen, og græssende dyr skal blandt andet forhindre, at eng- og moseområder gror til.
For Niels Christian Selchau-Mark er nærheden til Hadsten en særlig kvalitet ved projektet.
“Når vi snakker om, at man gerne vil have grønne lunger inde i byerne eller åndehuller, så er det jo det, for fuld skrald. Man går direkte fra byen og ud i naturen, og det kan i min verden rigtigt meget”.
Og selv om hegn, færiste og andre anlæg nu begynder at komme på plads, ser han ikke nødvendigvis den nuværende plan som slutpunktet.
Når den grundlæggende infrastruktur er etableret, kan der på længere sigt blive kigget på yderligere muligheder i området – eksempelvis et udsigtstårn.
Først gælder det dog om at få naturparken etableret og lade naturen begynde arbejdet.
“Lige det her, det er virkelig passion”, siger Niels Christian Selchau-Mark.
FAKTA: Kollerup Naturpark
Kollerup Naturpark ligger umiddelbart øst for Hadsten og omfatter cirka 95 hektar.
Projektet er et samarbejde mellem Kollerup Gods, DN Favrskov og Favrskov Kommune.
Den Danske Naturfond har støttet projektet med 1.107.900 kroner.
Området rummer blandt andet eng, mose, skov, sø, vådområde og overdrev samt tidligere dyrkede arealer.
Målet er at binde naturtyperne sammen og skabe bedre forhold for biodiversiteten. Græssende dyr skal blandt andet være med til at holde området mere lysåbent.
Der skal fortsat være offentlig adgang ad en række veje og stier. Hjertestien og Højskoleruten går allerede gennem området.
De første kreaturer i den nye del af naturparken ventes efter planen sat ud i foråret 2027.
